Padelbaner i Gladsaxe
Dobbelt fejl på padelbanen.
Gladsaxe kommune har nu igen et kommunalt byggeri, som er ramt af forsinkelse. Denne gang er det de tre udendørs padelbaner, som blev besluttet for mere end 2 år siden. Med mange års erfaring i byggebranchen, er jeg overrasket over, hvordan denne sag er blevet håndteret, og hvor lidt reel fremdrift der har været. Banerne forventes nu først færdige i 2025!
Gladsaxe kommunes borgere fortjener ikke at vente unødigt længe på de faciliteter, som vi har brug for og i øvrigt også har betalt for.
Imellemtiden har Gladsaxe Padel Klub tilbudt selv at stille nogle baner op i Gladsaxe. De vil endda gerne betale for det selv! Gladsaxe kommune skal bare finde et sted. Det synes jeg er et tilbud, som vi skal tage i mod. Det må være muligt at finde et sted, hvor der kan stå nogle baner i et par år. Så kan Gladsaxe kommune imens tage det roligt med at færdiggøre de kommunale baner.